Forberedelse

Forberedelse til første konsultation

Hvis man er forkølet, skal man melde afbud.

1)     Henvisning fra egen læge skal foreligge (elektronisk eller papirudgave), ellers kan konsultationen som udgangspunkt ikke gennemføres. Det er patients ansvar, at dette krav fra Sygesikringen er opfyldt. Henvisninger kan benyttes indtil 6 måneder fra udstedelsesdato.

2)     Medbring medicin, der har været anvendt eller aktuelt benyttes. Det gælder alle typer lægemidler, ikke kun astma/allergi medicin.

3)     Undlad at anvende fugtighedscreme på underarmene. Cremen gør det vanskeligt at foretage en allergi test (priktest).

4)     Undlad indtagelse af antihistaminer (høfeber tabletter) 5 dage inden konsultationen. Dette gælder præparater af typen: Aerius,

Mildin, Teldanex, Telfast, Clarityn, Verben, Benadryl, Semprex, Kestine, Zyrtec, Xyzal m.fl.

5)    Holde pause i 5 dage inden konsultationen med følgende næsespray: Allergodil, Dymista, Livastin.

6)   Husk at behandling med astmamedicin og næsespray skal tages uændret op til undersøgelsen.

7)  Allergi- og lungeklinikken har sit eget venteværelse for enden af den lange gang.

Det er det næstsidste rum på venstre side, hvilket er markeret ved tydelig skiltning. Man skal ankomstregistre sig med sit sygesikringskort på computerskærm på væggen.

VIGTIG INFORMATION:
Pr. 1. september 2015 skal afbud meldes 24 timer i forvejen, ellers koster det
250 DKK ikke at dukke op til aftalt konsultation. Undtagelse kan ske ved akut opstået sygdom, som kan meldes på vores telefon (telefonsvarer) eller email.